Her kan du læse om hvordan Gasværket fungerer til hverdag, og hvad der sker i de forskellige afdelinger.
Caféen | Stalden |
Sport |
Værksteder | Computer | Udeliv |
Et af husets faste samlingspunkter er vores Café, hvor der hver dag bliver serveret god, sund mad. Her kommer de fleste ned efter skole og får lidt at spise, samt snakket lidt med deres venner, inden de fortsætter videre rundt i huset. Vi har et fast salg af yoghurt og frugt og hver dag serverer vi dagens ret, som er et lille mellemmåltid for vores medlemmer. Vi prioriterer sund, økologisk mad og arbejder ud fra en fornuftig kostpolitik som kan findes længere nede på siden.
I løbet af året bliver der arrangeret en række temauger i caféen, hvor der bliver serveret mad fra forskellige lande, samt pyntet op og spillet lidt rolig musik, så man kan komme i god stemning, og få et lille indblik i forskellige kulturer med maden som udgangspunkt.
3 gange om året har vi Gastaurant-uge, som er et af de helt store højdepunkter. Caféen bliver omdannet til en restaurant med alt hvad det indbefatter. Vores medlemmer skal reservere bord til hvornår de vil spise de forskellige dage, og når de så ankommer, bliver de fulgt til deres pladser af den tjener der også tager imod deres bestillinger og serverer for dem. Tjenerne er selvfølgelig vores medlemmer, og det plejer at være et rigtig hyggeligt og hårdt arbejde at hjælpe til med dette.
Café-priser
Her på gasværket er vi jo heldige at være i besiddelse af vores helt eget dyrehold med pt. 13 kaniner, som man kan være med til at passe. Nogle har prøvet at passe dyr hjemmefra mens det er helt nyt for andre, men vi er selvfølgelig med til at hjælpe alle med at sørge for at alle får lært at tage bedst mulig af dem. De skal tages ud og blive passet og få lov til at bevæge sig, have nyt mad og drikke hver dag, få muget ud i deres bur en gang om ugen, og ellers bare tages rigtig godt hånd om.
Hvis man melder sig til at passe et dyr, er det vigtigt at man selvfølgelig giver sig tid til at komme ned og passe det, hvilket vil sige at man sammen med de andre ejere på det, skal være sig sikker på, at det bliver fodret og ydet omsorg hver dag. Desuden skiftes man til at fodre alle dyrene sammen med en eller flere af de andre dyreejere når Gasværket holder lukket, dvs. i weekender og på andre lukkedage. Oversigt over weekendpasning den næste periode findes herunder, og man må meget gerne melde hurtigst muligt tilbage, hvis ikke man har mulighed for at komme den weekend man er blevet tildelt.
Hvis man vil være dyreejer skal man snakke med Glenn, som er staldansvarlig, om det er muligt at komme på det dyr man gerne vil passe. Det koster tyve kroner pr. måned at passe et dyr, hvilket dækker mad, hø, halm samt andre småting som bl.a. saltsten og drikkeflasker. Ønsker man at gå fra dyret igen, skal man aflevere en skriftlig afmelding der er gældende fra den indeværende måneds udgang.
Tilmeldingsseddel
Weekendpasning
På Gasværket har vi altid haft stort fokus på sport og bevægelse for alle, inde og ude.
På 1. sal har vi sportsrummet hvor der som regel er åbent for en god dyst mod sine venner i hockey, bordtennis, indendørs fodbold eller hvad vi nu ellers finder på. Andre gange er der sat op til f.eks. battleball,hvor man holdvis kæmper mod hinanden med skumgummibolde, så der er altid gang i den heroppe.
Udendørs har vi en masse udstyr at bevæge sig rundt med: Triker-cykler, ethjulede cykler, kængurustylter, waveboards, skateboards, løbehjul, pennyboards og mooncars. Dette er selvfølgelig ud over alle vores spilmuligheder: Fodbold, tennis, badminton, basketball, volleyball, rundbold og hockey. Det hele bliver sat frem til fri afbenyttelse, så hvis bare vi alle hjælpes til at holde styr på tingene, så de ikke bliver væk, er der altid masser at tage sig til, både på vores egen asfalterede område og på boldklubbens baner, som vi ligger lige ved siden af.
Udover de mange muligheder for at bevæge sig med sine venner i hverdagen afholder vi også en række konkurrencer, hvor både piger og drenge fra alle klasser kan deltage. Der vil bl.a. være hockeyturneringer, fodbold turneringer, basketturneringer samt flere andre turneringer i løbet af året.
Til daglig er der altid mulighed for at arbejde på mange forskellige værksteder her på Gasværket. Det er vores medlemmer selv der laver tingene, men personalet hjælper selvfølgelig til, og gennem de forskellige perioder prøver vi også at inspirerere og udfordre børnenes kreativitet. Vi elsker også at prøve nye ting her på Gasværket, så hvis nogen kommer med en god idé til hvad man kunne lave, vil vi meget gerne kigge på hvordan det kan lade sig gøre.
Alle vores værksteder er brugerbetalte, hvilket vil sige, at vil man producere noget, skal man selv betale for det, hvilket klares gennem materialekortet som I kan læse mere om under kategorien; praktisk information. Da vi køber stort ind og har nogle gode forhandlere er vores priser dog yderst rimelige, og vi synes selv at børnene får produceret nogle rigtig flotte ting til meget lille pris.
Alrummet og Krearummet
I midten af vores hus ligger Krearummet, hvor vi tilbyder alle mulige forskellige kreative aktiviteter så som syning, maling, smykkeværksted og klipning for bare at nævne nogle af værkstederne. Vi forsøger at holde åbent for så mange af værkstederne som mulig hver dag, men visse værksteder, vil der være større fokus på i perioder. I kan læse mere om hvilke værksteder og hvilke uger der bliver sat ekstra fokus på disse værksteder i vores klubblad Værket.
Glasværksted
Via trappen i Krea er der adgang til glasværkstedet i kælderen, hvor der selvfølgelig er mulighed for at lave alt i glas, men der er også mulighed for at arbejde i træ, save, sømme og opfinde hvad man ellers kan finde på. Et hus til sin hamster, ...
Trænger man til at koble lidt af eller udfordre sine venner kan man kigge ned forbi computerafdelingen. Her har vi 10 computere til at spille mod hinanden samt en storskærm til Xbox one og en projektor til Playstation VR.
Udover at introducere dem fornuftigt til computerbrug, er vi selvfølgelig hele tiden behjælpelige med hvordan de bruger computerne, både med hinanden og på internettet.
Der er ikke mange klubber der ligger bedre placeret end Gasværket, og vi bruger selvfølgelig vores fantastiske udendørsarealer så meget som vi kan. Vi har en fantastisk naturlegeplads med torv bane, forhindringsbane, sving torve mm.